Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Cavlingprisen

Cavlingprisen

Laura Marie Sørensen, Jonas Deiborg og Astrid Fischer

Om Cavlingprisen

Cavlingprisen er Danmarks mest prestigefyldte journalistpris.

Den uddeles hvert år i starten af januar til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent.

Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 i anledning af journalistforbundets 40 års dag og til minde om forbundets stifter, journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933).

I 2023 gik prisen til Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg fra DR for afdækningen af kræftsagen på Aarhus Universitetshospital.

Sidste års vinder var Frederik Hugo Ledegaard Thim fra DR Dokumentar for podcastserien ”Det levende bevis”. 

 

Jacob Nielsen

Praktisk om Cavlingprisen

 

Om Cavlingprisen

Cavlingprisen gives til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forgangne år. Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 i anledning af journalistforbundets 40 års dag og til minde om forbundets stifter, journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933).

Henrik Cavling var fast medarbejder ved Politiken fra 1886, og under pseudonymet Ignotius blev han en meget læst reporter. Cavling er blandt andet kendt for at bringe nye emner ind i journalistikken, og han vakte for eksempel røre med skildringer fra fattigkvarterer. En lang årrække var han korrespondent i udlandet. Som hovedredaktør på Politiken skabte han i 1905 en ny form på bladet, der efterfølgende blev afgørende for hele den danske presse.

Cavlingprisen indstiftes i 1944
Til oprettelsen af Cavlingprisen bidrog Dansk Journalistforbund med 15.000 kr., Politiken gav 10.000 kr. og Berlingske Tidende 5.000 kr. Det er disse medier og pengesummer, der hvert år bidrager til uddelingen af den journalistiske hæderspris.

Vinderen af prisen modtager en pengepræmie på 25.000 kr. samt en bronzestatuette, der forestiller Henrik Cavling. Statuetten er designet af Jørgen Rode og vejer 2,2 kilo.

Komité udpeger vinderen
Vinderen af Cavlingprisen udvælges af en særlig komité, der vælges for tre år ad gangen og kan genvælges. Komiteen bliver udnævnt af DJ's hovedbestyrelse efter forslag indstillet fra forbundets kredse. Komiteens arbejde foregår uafhængigt af Dansk Journalistforbund og hovedbestyrelsen.

Uddeling af prisen
Prisoverrækkelsen foregår ved en højtidelighed hvert år i januar.
Udvælgelsen af årets vinder foregår ved, at der i første omgang nomineres et antal kandidater, der går videre mod den endelige udvælgelse af prismodtageren.
I oktober åbnes der for forslag til Cavlingprisen. Dette vil blive annonceret på DJ’s kanaler og i fagbladet Journalisten. Alle kan indstille forslag til modtagere af Cavlingprisen, så længe indstillingsvinduet er åben.

Tidligere Cavlingprisvindere

Cavlingprisen blev stiftet i 1944 og er blevet uddelt hvert år siden 1945. Se listen over alle prismodtagere, nominerede, billeder og taler.

Cavlingkomitéen

Cavlingkomitéen vælges af DJ's hovedbestyrelse.

Retningslinjer for Cavlingkomitéen

  • Cavlingkomitéen, udpeget af DJ's hovedbestyrelse, indkalder hvert år i september/oktober, med frist i første halvdel af november, forslag til modtagere af samme års Cavlingpris. Indkaldelse af forslag foregår i fagbladet Journalistens trykte udgave, på Journalistens hjemmeside og på DJ's hjemmeside.
     
  • Alle, også ikke-medlemmer af DJ, kan indsende forslag, som skal være begrundede og dokumenterede med relevante bilag vedlagt i form af artikler, bøger, links, radio- og tv-udsendelser. Forslag skal indsendes på mail; bilag i form af bøger, artikelserier, radio- og tv-udsendelser skal fremsendes i seks eksemplarer. Artikler skal leveres i original skriftstørrelse. Cavlingkomitéen kan anmode forslagsstillere om at indsende yderligere dokumentation, ligesom komitéen kan afvise forslag, der vurderes at være i uoverensstemmelse med Cavlingprisens hensigt, historie og traditioner.
     
  • Retningslinjer omkring digitale projekter:
    Foreslåede digitale projekter skal indeholde et link til projektet. Dette link bruges til komiteens bedømmelse, som foregår online. Af hensyn til dokumentation og sikkerhed for, at projektet ikke ændres efterfølgende, skal kopier af alle journalistiske dele af materialet, der er væsentlig for bedømmelsen, afleveres i seks eksemplarer. Tekst skal printes, lyd og billede afleveres på USB-nøgle.
     
  • Alt materiale, som foreslås, skal være offentliggjort senest samme dag som fristen for indsendelse af forslag. Forslag, som modtages efter fristens udløb, vil ikke indgå i den videre bedømmelse.
     
  • Umiddelbart efter fristens udløb gennemgår og vurderer Cavlingkomitéen samtlige forslag med henblik på nominering, der finder sted midt i december. Der tilstræbes enighed om de nominerede forslag, som alle skal være værdige til at modtage prisen.
     
  • Efter nominering gennemgår og vurderer Cavlingkomitéen de nominerede forslag. Årets prisvinder findes ved et møde i begyndelsen af januar, og der tilstræbes enighed om det prisvindende forslag.
     
  • Cavlingprisen uddeles normalt den første fredag i januar; først modtager alle nominerede deres begrundelse for nomineringen. Dernæst offentliggøres den endelige prisvinder. Cavlingkomitéen argumenterer positivt og deltager ikke i efterfølgende diskussioner om fravalg i forbindelse med nominering og pris.
     
  • Cavlingkomitéen repræsenteres udadtil af formanden, som vælges af Hovedbestyrelsen for en periode på tre år. Komitéen evaluerer hvert år, typisk i perioden maj-september, sit arbejde samtidig med planlægning af det kommende års arbejde – og kan i øvrigt mødes efter behov.
     
  • Disse retningslinjer er besluttet af Cavlingkomitéen den 4. juni 2012. Senest rettet den 20. august 2020. Retningslinjerne kan til enhver tid ændres af Cavlingkomitéen. DJ's Hovedbestyrelse er orienteret om retningslinjerne.

Vejledning til forslag

Der er lukket for forslag til Cavlingprisen 2023

Prisen gives til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forgangne år. Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 i anledning af journalistforbundets 40 års dag og til minde om forbundets stifter, journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933).

Forslag skal være offentliggjort inden indsendelsesfristens udløb og skal indsendes via mail til stl@journalistforbundet.dk.

De udvalgte bilag i form af bøger, artikelserier, radio- og tv-udsendelser skal fremsendes i original form og i seks eksemplarer. Programlængde i timer/minutter skal anføres på tv- og radioindslag. Alene det materiale der er væsentligt for bedømmelsen af den journalistiske præsentation, skal medsendes.

Retningslinjer omkring digitale projekter: 
Foreslåede digitale projekter skal indeholde et link til projektet. Af hensyn til dokumentation skal kopier af alle journalistiske dele af materialet, der er væsentlige for bedømmelsen, afleveres i seks eksemplarer. Tekst skal printes, lyd og billede afleveres på USB-nøgle.
Hvis indholdet er beskyttet bag betalingsmur, skal der tillige afleveres login og kode til én fælles bruger.

Artikler skal leveres i original skriftstørrelse . Radio- og tv-udsendelser skal leveres på usb-stick. 

Cavlingkomitéen kan anmode forslagsstillere om at indsende yderligere dokumentation, ligesom komitéen kan afvise forslag, der vurderes at være i uoverensstemmelse med Cavlingprisens hensigt, historie og traditioner.

Indsendelsesfristen er onsdag den 1. november 2023, kl. 12.00. Forslag herefter medtages ikke.
Det er alene forslagsstillerens ansvar at sikre sig, at materialet er fuldstændigt og afleveret til tiden.

Prisoverrækkelsen foregår fredag den 5. januar 2024 kl. 15.00 i Arbejdermuseets Festsal, Rømersgade 22 i København K.

Komiteen, der er udpeget af Dansk Journalistforbund, består af:
Didde Elnif (formand), Syddansk Universitet, Bo Søndergaard, Politiken, Camilla Stampe, TV2, Claus Smidstrup, Det Nordjyske Mediehus og Brigitte Alfter, Arena for Journalism in Europe.    

Spørgsmål
Materialekoordinator: Steffen Lund / tlf.: 3342 8000.

Presseansvarlig: Håkon Stolberg / tlf.: 3342 8000.